ENGLAND

Nyt vinland?

 Vin fra England... det skal man snart tage seriøst

Engelsk vin? Ja det bør man nok se nærmere på og på sigt tage ret seriøst. Der er sket en fordobling af de engelske vinmarker, gennem de sidste 5-10 år, så der i dag er plantet mere end 2.000 hektar. Det er primært Chardonnay og Pinot Noir, som er de mest foretrukne druer, hvilket skyldes deres interesse for mousserende vine, men nok også fordi druerne på verdensplan er meget populære.

I England udgør to tredjedele af den samlede produktion mousserende vin, hvor resten er hvidvin, rødvin og rosévine. Til sammenligning med de 2.000 hektar er der i dag ca. 34.000 hektar i Champagne. Den sydlige del af England har rigtig mange timer med sol og er helt sikkert en markant bedre sted af fremstille vin end i Danmark.

Jeg har bl.a. set nærmere på vinhuset Sharpham, som er placeret nordøst for Plymouth, samme breddegrad som nordfrankrig. Deres Sharpham Dart Valley Reserve på Madeleine Angevine og Bacchus, er yderst velsmagende med et strejf af egetræsfad. Jeg forventer levering til Danmark i løbet af efteråret.